Har muslimer ikke et liv udover islam?

 

tumblr_ljiquefTGA1qiilewo1_500

Nu har jeg skrevet om mit møde med islam, men hvilken betydning har islam egentlig for ens hverdag, og hvad er det egentligt, det der med at tro går ud på?

Hvis man har haft religion i skolen, så kender de fleste nok overfladisk til, hvad islam er. De ved nok, at der er noget med, at muslimer faster og holder ramadan, de beder 5 gange om dagen, deres kvinder går for det meste med tørklæde, og de kalder deres Gud for Allah. Det er alt sammen sandt. Allah betyder direkte oversat til dansk – Gud. Faktisk noget som jeg tror, at vi er mange som ikke tænker over, så kaldte Jesus, Moses, Abraham og alle de andre profeter, som man finder i jødedommen og kristendommen også Gud for Allah. Da de jo faktisk var araber.

Udefra kan det måske godt se ud som om, at islam fylder alt i en muslimsk hver dag, men det er faktisk langt fra at være sandt. I hvert fald for mit vedkommende, og dem jeg kender.

Islam kan godt føles overvældende, når man begynder at lære om det. Specielt hvis man er vokset op med en vestlig baggrund. Man hører ofte om, at det er haram(forbudt) at gøre det og det osv. Og ja det er sandt, der er en masse ting, som man ikke må mere. Såsom at drikke alkohol, tage i byen, spise svinekød, have kærester osv. Men jeg tror på, og hvis man går ind og studerer islam dybt, så er det for menneskets eget bedste.

Alle som har prøvet at drikke alkohol og taget i byen, har sikkert været udsat på et tidspunkt, at vågne op med de såkaldte moralske tømmermænd. Vi har gjort ting, som vi aldrig ville gøre i ædru tilstand, ting vi fortryder efterfølgende. Vi menneskers sjæle er både stærke og skrøbelige. Islam passer på din sjæl. Med tiden vil alle disse oplevelser begynde at sætte et ar i menneskets sjæl, i din psyke. Det måske ikke noget man tænker over hver dag, men det vil ramme en. Måske har du været sammen med en fyr, for derefter at blive droppet, og nu føler du dig udnyttet og brugt? Måske har du bare fortrudt det? Under alle omstændigheder, så er det ikke sundt for en. I sidste ende så handler sex uden for ægteskabet ikke kun om en kvindes og mands ære, men det handler ligeså meget om, hvad der er sundt for mennesket. Gud passer på os, og ved hvad der er sundt for os. Og hvis vi oprigtigt mærker efter inde i, så ved vi også, hvad der er sundt for os.

Hvis du alligevel føler efter at have læst det her, at det ikke er sandt, så beder jeg dig tænke over dette.

  • Alkohol er det sundt eller usundt?
  • At have kærester og sex uden for ægteskabet er det sundt eller usundt for menneskets psyke i længden?
  • At gå seksuelt klædt for at få bekræftelse, er det et tegn på sundhed eller på et samfund, hvor fokusset er helt forkert?
  • At 16-årige piger og drenge tager i byen og bliver udsat for diverse ting, sundt eller usundt?
  • At drikke sig fuld til klokken 5 om natten og vågne op helt smadret, sundt eller usundt?

Selvom islam forbyder mange ting, så er der altså en mening med galskaben. Gud har ikke sat disse regler for at være ond mod os, men nej faktisk for, at vi skal have det godt psykisk.

cnua5slwiaamy5t.png

Tilbage til spørgsmålet, hvor meget fylder islam egentlig i ens hverdag? Svaret er, at det både fylder meget og ikke meget. Islam er en vejledning til mennesket i, hvordan de skal leve deres liv. Jeg beder mine daglige bønner, jeg kan godt lide at tale om islam og søge mere viden, men ellers så fylder det faktisk ikke så meget. Min hver dag ligner nok 1000 andres. Jeg står op, laver morgenmad, løber en tur, handler ind, beder mine bønner, ser netflix, tager i tivoli, skole, arbejde, rejser og hygger med min mand. Eneste forskel er, at jeg ikke tager i byen, drikker alkohol osv. mere. Hvis du har lyst til at lære mere om islam, så læs selvfølgelig gerne med her, men prøv at undersøge, hvorfor det er, at islam er kommet til for os mennesker. Jeg tror på, at hvis vi mennesker, som bare tror lidt på Gud, og vi sætter os ind i islam grundigt, så vil man kunne mærke inde i hjertet, at det føles rigtigt. Det er noget medfødt, vi mennesker har inde i hjertet, fordi Gud er sand.

Koranen, kapitel 6, vers 125

”Og den, som Allah ønsker at retlede, hans bryst åbner Han op for islam. Og den, som Han ønsker at lade fare vild, hans bryst gør Han trangt og beklemt, som om han klatrer til himmels. På den måde lader Allah en forsmædelighed komme over dem, som ikke vil tro.

2 thoughts on “Har muslimer ikke et liv udover islam?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s