Slut med mænd og kvinder der ikke respekterer dig!

proposal

Religion går ud på, at der er en masse ting, man ikke må, og hvis man overholder de her regler, så får du paradis efter livet. Ja og nej. Religion er meget mere end bare forbud. Der er også en masse ting i samfundet, som vi ikke må, som at køre over for rødt, slå en anden person, sælge stoffer, snyde i skat mm. Er det love der bare er blevet til for at være der, eller er der en mening med galskaben? Det samme gælder med islam. Der er en mening med galskaben, hvis man vil kalde det for det.

Et spørgsmål som jeg har hørt flere gange er, om jeg ikke føler, jeg går glip af en masse. Til det kan jeg svare, det kommer an på øjnene, der ser. Hvor er det seriøst fantastisk at kunne vågne op en søndag morgen uden tømmermænd, uden moralske tømmermænd, uden at have gjort en idiot ud af mig selv i byen. Hvis det er at gå glip af en masse, ja så jeg faktisk glad for at gå glip af det. I stedet kan jeg vågne frisk og udhvilet, ok måske ikke freds og udhvilet, jeg er altid træt om morgen;P, men jeg vågner og har det godt i mit sind og i min krop, og kan starte dagen med at lave en god omgang brunch til min mand og jeg – når han fortjener det!

I islam er det forbudt at have kærester og samleje uden for ægteskabet. Tænk på hvor mange fyre eller piger for den sags skyld, der har været med til at ødelægge dit hjerte, din psyke, givet dig dårlig selvtillid, når personen ikke ringer tilbage, efter i har været sammen? Hvis jeg kan gå glip af, at en eller anden fyr taler dårligt om mig, fortæller alle hans venner hvad vi har lavet osv. –  ja tak så vil jeg gerne gå glip af det. Islam beskytter dig, din psyke, din ære, og giver dig den højeste form for respekt en kvinde kan opnå – det er din mands opgave at beskytte dig. Ikke en eller anden tilfældig fyr i byen eller fra tinder, de vil aldrig have den samme respekt for dig, som ens mand skal have.

Og jeg kunne blive ved med at komme med eksemplar – men jeg tror jeg har givet et rimeligt godt billede af, hvad jeg mener?

Kort sagt så føler jeg ikke, at jeg går glip af noget som helst – tværtimod – jeg føler, at mit liv er blevet beriget med mening og respekt for mig selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s