Kære dig som er mor til en muslimsk konvertit datter ..

213c788ff9cf5bb94d6038ed7bac1617

Er ked af at høre, at du har det skidt med din datters beslutning om at blive muslim. Jeg kan sagtens forstå dig, at det er overvældende og kan virke skræmmende, at den datter du har følt du har kendt hele livet, ligeså stille forsvinder hen og bliver en anden person. Da jeg konverteret blev min mor mildt sagt voldsomt ked af det, råbte og streg og følte hun havde mistet sin datter, og at alt det hun havde opdraget mig til, var lidt ligesom at jeg “sked” på de værdier. På trods at jeg ikke bar tørklæde, da jeg konverteret.

Hvis din datter følger islam med hjertet, fornuften og er stærk, så har du intet at frygte, kun alt at vinde. I dag er min mor stadig ikke glad for islam (ikke noget hun siger mere, men jeg kan mærke det på hende) Dog ved jeg også hun for første gang i livet har følt ro og tryghed ved, at hendes datter ikke tager i byen mere, ikke drikker alkohol, ikke hænger ud med usle fyre, der ikke fortjener hende mm. Islam er en religion for den troende, der betyder tryghed, sikkerhed, stabilitet og giver en større mening med livet. Den forbyder det onde og påbyder det gode. Det er vigtigt, meget vigtigt, at når man læser om islam, dømmer islam, at man forholder sig til islam – og ikke muslimer. Kan ikke påpege dette nok. Muslimer er ikke fejlfrie. Mange mødre til konvertitter frygter den dag, at deres datter tager tørklæde på. Det næste stykke i dette oplæg skriver jeg ud fra en mor, som havde det elendigt med hendes datters valg at tørklæde, og hun kunne ikke forstå, når nu så mange piger med tørklæde bærer fuldt makeup osv. hvad meningen med tørklædet så var – hun savnede hendes gamle datter.

Som nævnt tidligere, så er muslimer ikke fejlfrie – og det er disse makeup piger med tørklæde heller ikke. Jeg kan da også godt undre mig tit, at piger med tørklæde vælger en voldsomt makeup og samtidig står og ryger på en smøg offentlig. Dette er ikke islam. Dette er et muslimsk menneske. Tørklædet er et ambivalent emne for mig – for på den ene side så går mange muslimske kvinder med tørklæde i dag, fordi de mener det står i koranen og hadith (beretninger fra profeten Muhammad) – Jeg hælder mere til den anden tolkning, at det der står i koranen er, at man skal klæde sig anstændigt, løst tøj mm. Dette mener jeg, at man sagtens kan gøre uden tørklæde. Vil henvise dig til http://aminahtonnsen.dk/?page_id=1142

Under dette emne:
Du er blevet skældt ud af andre muslimer pga. tørklædet. Der er nogen, der anklager dig for at være selektiv?

Nu når din datter hælder til den tolkning med, at man skal bærer tørklæde, som mange hælder mod, så er det vigtigt at påpege, at tørklæde er ikke kun pga. mænd. Tørklæde symboliserer, at du kan stole på denne muslimske kvinde, at hun er en sandværdig kvinde. I islam er løgn en stor synd, og ved at bære tørklæde, bærer man også et stort ansvar. Så de kvinder som man ser bærer tørklæde, ryger smøger offentlig, meget makeup osv, det må være et regnskab mellem dem og Gud, om de har gjort det rigtige valg. For mig vil jeg mene, det var bedre, at de ikke bar tørklæde, da de giver samfundet et billede af, at det repræsenterer islam. Derfor vil mit personlige råd aldrig være til en ny-konvertit, at starte med tørklæde, for der er så mange andre ting, der er vigtigere i islam først at forstå. Men igen, det er ikke noget, som jeg vil stå til dommer for.

Til sidst vil jeg sige til dig kære mor, at så længe du kan se, at din datter udvikler sig i en positiv retning, forbedrer sig, er lykkelig, så er tørklædet kun et stykke stof. Din datter er stadig lige indenunder, selvom det kan være svært at se, når man som naturligvis bliver rørt som mor.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s